fbpx
Annonce

Medier: Barca bekræfter at Messi vil væk omgående

Rune Stentoft Arlbjørn - 25.08.20

// Lionel Messi


Ifølge flere spanske og catalanske medier, så har Barca her til aften bekræftet, at klubben har modtaget Lionel Messis anmodning om at forlade klubben omgående, men Barca afviser, fordi Messis klausul ikke er gældende.

Tirsdag aften kom det frem i verdenspressen, at Messi angiveligt har anmodet Barca om at forlade klubben. Nu melder flere spanske og catalanske medier, at Barca har bekræftet anmodningen. Herunder kan nævnes radiostationerne Cadena SER og RAC1.

Messi henviser angiveligt til den klausul, der tillader ham at forlade klubben efter hver sæson, men ifølge meldingerne, som er kommet efterfølgende fra Barca, så gælder den klausul ikke mere. Barca oplyser således ifølge medierne, at klausulen udløb den 10. juni.

Messi-lejren er dog af en anden opfattelse, som de også henviser til i deres anmodning. De mener, at klausulen stadig er gældende på grund af COVID-19 situationen. Da Barca og Messi-lejren ikke er enige trækker det dermed op til et opgør mellem de to parter.

De seneste meldinger går netop nu på, at præsident Bartomeu har indkaldt til et hastemøde i bestyrelsen og at klubben lige nu sidder og drøfter anmodningen fra Lionel Messi. Her lyder det indtil videre, at klubben ikke vil slippe argentineren gratis og at catalanerne er klar til at gå langt for at få penge for Messi.

.:FORSIDE:.