fbpx
Annonce

Medier: Ansu Fati har takket nej til operation

FCBARCELONA.DK - 25.01.22

// Ansu Fati

ps5 art


Adskillige catalanske og spanske aviser meddeler tirsdag eftermiddag, at Ansu Fati har afvist at lade sig operere for sin lårskade. Angriberen forventes dermed kun ude i 6-8 uger, men kan være udsat for et tilbagefald.

Det er de store aviser i både Barcelona og Madrid, som tirsdag eftermiddag meddeler, at Ansu Fati har taget en beslutning i forbindelse med den seneste lårskade, som han pådrog sig i pokalkampen mod Athletic Bilbao.

Artiklen fortsætter under annoncen


På trods af, at lægestaben i Barca skulle have anbefalet en operation, så skulle Ansu Fati nu have besluttet at takke nej til et indgreb. Han ønsker i stedet at genoptræne på normal vis for at komme sig igen.

Beslutningen betyder, at Ansu Fati kan nøjes med en pause på 6-8 uger. Han kan dermed nå at blive klar til starten af marts og samtidig også muligvis nå at være med i El Clásico mod Real Madrid den 20. marts.

Uden en operation er der dog en større sandsynlighed for, at skaden kan bryde op igen, hvilket er hvad lægestaben ville undgå med en operation. Det bliver derfor spændende, om Ansu Fati kan holde sig skadesfri resten af sæsonen, når han vender tilbage til foråret.

.:FORSIDE:.