fbpx
Annonce

Medie: Piqué kan vende tilbage til PSG-returopgør

Anders Lang Jensen - 16.12.20

© Getty Images
// Gerard Piqué

Gérard Piqué pådrog sig en grim knæskade i nederlaget til Atlético Madrid i november måned. I det catalanske og hos manden selv frygtede man det værste, men forsvarsveteranen kan se frem til comeback i foråret.

Få dage efter skaden besluttede Gérard Piqué, at der ikke skulle en operation til. Det ville ganske enkelt være for stor en satsning at operere, og det tegner til, at beslutningen har været rigtig. Tiden siden Atlético Madrid-kampen har udviklet sig positivt omkring Piqués skade, men pausen er stadig lang.

Ifølge Catalunya Ràdio anses det nemlig som i mulighed, at Gérard Piqué er tilbage fra skadespausen, så han kan være klar til returopgøret i ottendedelsfinalerne i Champions League mod Paris Saint-Germain, der spilles den 10. marts på Parc des Princes i den franske hovedstad.

Som det ser ud nu, vil Gérard Piqué vende tilbage på grønsværen før Ansu Fati, der blev skadet i en kamp mod Real Betis og blev opereret efterfølgende.

.:FORSIDE:.