fbpx
Annonce

Medie: Barca vil hente Rafa Márquez tilbage

Jacob Møller Nielsen - 20.04.21

© Getty Images
// Rafa Marquez

Ifølge flere medier arbejder Barcelonas præsident Joan Laporta på at hente Barca-ikonet Rafael Márquez tilbage til klubben. Angiveligt skulle klubben tiltænke mexicaneren en rolle som træner på et af La Masia-holdene.

Rafael Márquez var en vellidt spiller i de catalanske egne, da han fra 2003 til 2010 foldede sig ud fra Barcas førstehold. Mexicaneren var en solid defensiv skanse i 'blaugrana'-forsvaret, og den gode tid i Barcelona skulle eftersigende udmunde sig i en ny stilling i klubben her godt 11 år efter han forlod klubben.

Ifølge ESPN og flere andre medier arbejder Joan Laporta nemlig på at hente Rafa Márquez tilbage til klubben. Medierne melder ydermere, at den tidligere Barca-forsvarer er tiltænkt en rolle som træner for et af Barcas ungdoms-hold.

Klubben skulle forsøge at nå til enighed med Márquez i de kommende uger, men medierne melder, grundet det gode forhold til Laporta, at det nærmest kun er et spørgsmål om tid, før mexicaneren igen er at finde i Barcelona.

Dermed ser det altså ud til, at Barca inden længe får et kendt og vellidt ansigt tilbage til klubben. Det bliver i så fald spændende at se, hvad mexicaneren kan tilføje de unge talenter i La Masia.

 

.:FORSIDE:.