fbpx
Annonce

Ledelsen er utilfreds med Rafa Márquez' udtalelser

Anders Lang Jensen - 30.01.24

© Getty Images
// Rafa Marquez
 


Mindre end 24 timer efter Xavis annoncering af sit stop til sommer som Barca-træner, udtalte Barca Atlétic-træner Rafa Márquez, at han ønsker jobbet som førsteholdstræner. Den åbenhed er ledelsen dog ikke glade for.

'Hvem ville ikke være træner for Barca? Jeg skal blive ved med at arbejde hårdt - det er kun min anden sæson som træner. Ledelsen har nu masser af tid til at tage den rigtige beslutning, men jeg ville ikke sige nej til sådan en mulighed' sagde Rafa Márquez til avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hurtigt nåede de udtalelser frem til ledelsen i Barca, men de faldt dog ikke i god jord. Ledelsen i klubben er nemlig stærkt utilfreds med, at en træner internt i klubben så kort tid efter Xavis udmelding, offentligt taler om sit ønske om at overtage trænersædet i Barca. Det erfarer avisen Sport.

Rafa Márquez har angiveligt fået besked om ledelsens modtagelse af kommentarerne, og fremover vil den mexicanske træner være mere varsom i pressen omkring sine udtalelser vedrørende et muligt trænerjob.

Netop Rafa Márquez har været nævnt som en af kandidaterne i det felt af mulige nye trænere, der nævnes i forbindelse med Barca.

marquez2

.:FORSIDE:.