fbpx
Annonce

Medie: Barca overvejer at hente Aubameyang

FCBARCELONA.DK - 08.11.19

© Getty Images
// Aubameyang

Barca er angiveligt på jagt efter en ny central angriber, som kan ersatte den 32-årige Luis Suárez. Torsdag meddelte det spanske sportsprogram El Chiringuito, at catalanerne angiveligt har rettet blikket mod Pierre-Emerick Aubameyang.

På Camp Nou er man i øjeblikket ved at finde en erstatning for Luis Suárez, som fylder 33 år den 24. januar. Flere navne bliver nævnt i de catalanske og spanske medier, og senest er det Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang, som Barca skulle være interesseret i.

Det er sportsprogrammet på kanalen La Sexta, El Chiringuito de Jugones, som torsdag afslørede nyheden om Aubameyang. Angriberen er i øjeblikket på kontrakt i London-klubben frem til 2021 og har netop rundet 50 mål siden sin ankomst den 31. januar 2018.

Ifølge El Chiringuito skulle Barca være interesseret i at hente Aubameyang allerede til januar, men det er dog meget tvivlsomt, at englænderne ønsker at slippe deres angrebsstjerne midt i sæsonen.

.:FORSIDE:.