fbpx
Annonce

Medie: Ansu Fati skal opereres igen på torsdag

FCBARCELONA.DK - 04.05.21

// Ansu Fati


Det går slet ikke som planlagt med Ansu Fatis skadede venstre knæ. Derfor skulle det nu være besluttet, at han skal gennemgå endnu en operation og derefter ventes der mindst to måneders pause mere.

Det er  menisken i venstre knæ der ikke vil heles. Da knæet skulle udsættes for yderligere belastning i genoptræningen, vendte smerterne hurtigt tilbage. Derfor har klubbens lægestab angiveligt besluttet at knæ skal opereres igen og det allerede på torsdag. Det fortæller avisen El Mundo Deportivo, men der er ikke kommet en officiel bekræftelse fra Barca.

Det var helt tilbage i november at Fati blev skadet og dengang var det forventningen, at han kunne spille i starten af april. Det kom ikke til at holde stik.

Efter torsdagens operation kan Fati se frem til en pause på mindst to måneder og det vil betyde, at han vil kunne deltage i den indledende del af næste sæson. Dermed vil han stille og roligt kunne genoptræne knæet.

Det forudsætter dog at operationen på torsdag bliver vellykket og at knæet reagerer godt i genoptræningen. Det er helt sikkert, at der ikke vil blive forceret noget, så en længere pause end to måneder er ikke umuligt.

.:FORSIDE:.