fbpx
Annonce

Mange efterlyser en forklaring fra Joan Laporta

FCBARCELONA.DK - 12.08.21

© FC Barcelona
// Lionel Messi // Joan Laporta

Joan Laporta indtog en tilbagetrukket rolle ved Leo Messis afsked, hvor han ikke sagde et ord. Samtidig er der stadig mange spørgsmål der mangler svar og derfor efterlyser mange at Barca-præsidenten forklarer sig.

Andre gange hvor Barca har taget afsked med store profiler som f.eks. Puyol, Xavi eller Iniesta, er det sket ved ceremonier, hvor præsidenten på det pågældende tidspunkt takkede spilleren for indsatsen for klubben.

Da Messi sagde farvel på et pressemøde forleden var han helt alene på podiet. Laporta sad på tilhørerpladserne og lyttede på og klappede sammen med de andre i Auditori 1899 på Camp Nou.

Laporta tog ikke mikrofonen og takkede Messi og det var måske efter Messis ønske, for der var ikke det ellers velkendte hjertelige forhold mellem de to pressemødet. Noget kunne tyde på, at Messi var skuffet over præsidenten.

Der er da også mange åbentstående spørgsmål omkring Messis afgang. Hvorfor kastede man håndklædet i ringen allerede den 5. august? Hvorfor lykkedes det ikke at sælge løntunge spillere der kunne skabe plads til Messi? Laporta har hele tiden udtrykt optimisme omkring Messis forlængelse. Hvad ændrede sig så drastisk, at det pludselig var umuligt? Hvorfor forhandlede Barca en aftale på plads med Messi, uden på forhånd at have fået grønt lys fra La Liga?

Laporta valgte at tage på ferie på Ibiza lige efter afskeden med Messi og det undrer mange, for klubben står i en af de største kriser i historien. Nu venter man på at han vender tilbage og forklarer sig.

.:FORSIDE:.