fbpx

Luuk de Jong er allerede i Barcelona

Rune Stentoft Arlbjørn - 06.09.21

© FC Barcelona
// Luuk de Jong

Søndag ankom den nye Barca-angriber Luuk de Jong til Barcelona, hvor han besøgte klubbens træningsanlæg Ciutat Esportiva i Sant Joan Despí. Her sendte Luuk de Jong en kort besked til klubbens tilhængere.

Barca lagde søndag en video ud på Twitter, hvor man kunne se Luuk de Jong i Ciutat Esportiva. I videoen sendte De Jong en hilsen til fansene.

'Hej culers! Dette er Luuk de Jong. Jeg er lige ankommet til træningsanlægget og jeg er virkelig spændt på at starte her. Forhåbentlig får vi en vidunderlig sæson sammen' sagde han i den korte video.

Koeman bad Laporta om at hente Luuk de Jong til klubben på transfervinduets sidste dag, som en forstærkning til angrebet i forbindelse med Griezmanns skifte tilbage til Atlético.

Med Luuk de Jong får Koeman en anden type angriber end dem han har i forvejen i truppen. I løbet af denne uge får Luuk de Jong hilst på alle sine nye holdkammerater, når landsholdsspillerne vender tilbage.

.:FORSIDE:.