fbpx
Annonce

Lewandowski: 'Jeg fortjener ikke sådan en straf'

FCBARCELONA.DK - 25.12.22

// Robert Lewandowski

Robert Lewandowski har givet et juleinterview til avisen Mundo Deportivo. Her kommenterer han blandt andet sin karantænedom på tre kampe, de første indtryk i Barcelona samt forventningerne til resten af sæsonen.

Her er nogle af de emner som Lewandowski kommenterede:

Karantænen på tre ligakampe:
'Jeg forstår det ikke, for jeg sagde intet til dommeren. Jeg sagde noget til vores træner Xavi og det mener jeg ikke er dårligt. Jeg forstår virkelig ikke hvordan man kan få tre kampes karantæne for sådan noget. Jeg fortjener det helt sikkert ikke. Udvisningen var korrekt, så én kamps karantæne ville være rigtigt'.

Kan Barca vinde ligaen og Europa League:
'Det er selvfølgelig noget vi skal tro på. Det er en stor udfordring, men vi fører ligaen, så vi har muligheden. Hvis vi kan tage en sejr af gangen, vil ligaen hele tiden komme tættere på. Når det gælder Europa League er det for tidligt, for vi skal først tænke på kampene mod Manchester United'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den spanske Supercup midt i januar:
'Det bliver den første kamp for mig i det nye år efter VM, så det bliver spændende. Først skal vi koncentrere os om at spille en god semifinale, så vi kan komme i finalen'.

Argentina og Messi vandt VM:
'Det er en drøm der er gået i opfyldelse for ham. Jeg ved hvilket pres han har været under i mange år. Han har opnået alt indenfor fodbold og han er den bedste i verden. Han spillede fantastisk og hele verden så det. Argentina er en meget fortjent verdensmester'.

Håber Lewandowski at Messi kommer til Barca?
'Det afhænger ikke af mig. Nu er han mere en playmaker og scorer måske færre mål, men lægger pasninger til holdkammeraterne. Han er en spiller som enhver angriber gerne vil have ved sin side'.

Indtrykket af den første tid i Barcelona:
'Tilhængerne har støttet mig fra første dag og det betyder meget for mig. Nogle gange når jeg føler mig træt på banen, giver opbakningen fra tilhængerne mig nye kræfter. Den opbakning jeg føler i både byen og på stadion er fantastisk'.

Kan Lewandowski opfylde sin kontrakt og spille til 2026?
'Ja, selvfølgelig. Jeg er sikker på, at jeg er i stand til det og lige nu er formen god. Alt hvad jeg laver, gør jeg for at holde så længe som muligt. Så længe jeg er i form og vil vinde titler, så vil jeg være her'.



.:FORSIDE:.