fbpx
Annonce

Levantes stigende formkurve er en advarsel til Barca

FCBARCELONA.DK - 10.04.22

// Levante

Når Barca i aften gæster Levante i La Liga, må catalanerne påtage sig favoritrollen, men hjemmeholdet har vist store fremskridt på det seneste og det har givet dem troen på, at en ellers oplagt nedrykning kan undgås.

Levante spillede sine første 19 kampe i denne sæsons La Liga, svarende til præcist halvdelen af turneringen, uden at vinde en eneste kamp. Det sendte dem naturligt ned på sidstepladsen i tabellen og holdet fra Valencia-regionen lignede en sikker nedrykker.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I december skiftede Levante så træner og det har haft effekt, for med Alessio Cisci ved roret er holdet begyndt at vinde kampe. Af sine syv seneste kampe har Levante vundet tre, to er spillet uafgjort og kun to er tabt. Disse resultater betyder, at de er rykket op på næstesidstepladsen med kun seks point op til redning.

Det er derfor et hold med troen på sig selv, der i dag tager imod Barca, der ikke har tabt i ligaen i 14 kampe i træk, og hvor de seks seneste er vundet. Den stime vil Levente gøre alt for at ødelægge i aftenens opgør.

På sit pressemøde i går advarede Xavi om, at Levante ikke bliver nogen let modstander og Levantes stigende formkurve og kamp for overlevelse, er da også en advarsel som man i Barcelona bør tage meget alvorligt.

Kampen fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.