fbpx
Annonce

Leo Messi rundede kamp nr. 800 for Barca

FCBARCELONA.DK - 22.11.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Atletico Madrid

Et rundt jubilæum bør markeres med en fest, men det blev alt andet end festligt, da Leo Messi lørdag aften mod Atlético Madrid rundede 800 kampe for Barca, når man også tæller træningskampene med.

Normalt er det kun officielle kampe der regnes med, når man tæller en spillers antal kampe for hans klub. I går kunne Barca dog fortælle, at Messi spillede sin kamp nr. 800 da holdet besøgte Atlético Madrid, når alle kampe medregnes.

De 800 kampe fordeler sig med 742 officielle kampe og 58 træningskampe. I disse kampe har Messi scoret utrolige 677 mål. De 800 kampe har budt på 561 sejre, 149 uafgjorte og 90 nederlag. 

Messis debuterede i en træningskamp mod Porto den 16. november 2003, altså for næsten præcist 17 år siden. Det blev starten på et enestående kapitel i fodboldhistorien, et kapitel der ikke er skrevet færdig endnu, for med sine 33 år er der med garanti en del år tilbage til Messi som aktiv spiller. Spørgsmålet er blot om det bliver hos Barca eller et andet sted.

De mange kampe har også ført rigtig mange titler med sig, 34 i alt, hvilket gør Messi til den mest vindende i Barcas historie. De største triumfer har været 10 mesterskaber og fire Champions League trofæer.

Der var dog ikke den store grund til at fejre de 800 kampe lørdag aften mod Atlético Madrid, for med 1-0 nederlaget og en sløj indsats af Messi og hans holdkammerater, var det skuffelse der prægede argentineren efter slutfløjtet.

.:FORSIDE:.