fbpx
Annonce

Kun 15.280 fans ønsker at se Barca på søndag!

FCBARCELONA.DK - 13.08.21

// Camp Nou


Forleden kunne Barca melde ud, at man må lukke små 30.000 tilskuere ind på Camp Nou. De 85.000 medlemmer med sæsonkort har kunne ansøge om billetter, men kun 15.280 har ønsket at få billet til kampen mod Real Sociedad.

For første gang i næsten halvandet år må der lukkes tilskuere ind på Camp Nou, når Barca søndag aften tager hul på La Liga med hjemmekampen mod baskerne fra Real Sociedad. De catalanske myndigheder gav tidligere på ugen tilladelse til, at man må fylde Camp Nou med 30% af kapaciteten, hvilket vil sige små 30.000 tilskuere.

Med 85.000 sæsonkort er det umuligt at gøre alle glade, så Barca satte en proces i gang, hvor dem med sæsonkort kunne ansøge om en billet. Var der flere end de 30.000 der ville ind, ville man trække lod.

Nu meddeler klubben, at kun 15.280 har bedt om en billet og det er et uventet lavt antal. Spørgsmålet er hvad årsagen er, men det er nok en blanding af flere. Frygten for corona fylder nok mest, men nok også den dårlige stemning i klubben efter Messis exit kan forklare den lunkne interesse.

Senere i dag skal de catalanske sundhedsmyndigheder vurdere coronasituationen på ny og hvis de holder fast i grænsen på de 30.000 tilskuere, eller måske tillader flere, vil billetterne først blive sat til salg til medlemmer uden sæsonkort og derefter til andre fans.

.:FORSIDE:.