fbpx
Annonce

Kessié: 'Man siger ikke nej når Xavi ringer'

FCBARCELONA.DK - 05.07.22

// Franck Kessié

Mandag kunne Barca offentliggøre signingen af Franck Kessie, som kommer til Camp Nou på en fri transfer. Tirsdag landede midtbanespilleren så i Barcelona, hvor han kom med sine første udtalelser.

Læs Kessies første udtalelser som Barca-spiller herunder.

'Det er en kæmpe mulighed for mig at skulle spille i Barca. Alle ved, at Barca er et af de største hold i verden og jeg er meget glad for at være her. Jeg glæder mig meget til at komme i gang og vise den bedste version af mig selv i denne fantastiske klub' startede Kessie i udtalelser til Barca TV.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Som spiller arbejder jeg meget i kampene og giver altid alt hvad jeg har at give. Hver eneste dag på træningsbanen yder jeg mit bedste, så vi sammen kan ende med at vinde titler. Hvor jeg skal spille på banen er op til træneren. Han ved helt perfekt hvor det vil være bedst at bruge mig og hvor jeg bedst kan hjælpe holdet'.

'Alle spillere drømmer selvfølgelig om at vinde mange pokaler. Her i Barca spiller vi for at vinde det hele og det håber jeg bliver opfyldt. Mit helt store idol er Yaya Touré. Han er også fra Elfenbenskysten lige som mig og jeg har haft æren af at spille sammen med ham på landsholdet. Min drøm er at få en lige så stor karriere som ham'.

'Det er klart, at jeg sagde ja til Barca. Når en træner som Xavi, som også har været en fantastisk spiller, ringer til dig, siger man ikke nej. Jeg er sikker på, at Xavi bliver en fantastisk træner. Når en person som Xavi ringer til dig, så går det op for dig, at alt dit hårde arbejde har båret frugt'.

Franck Kessie bliver præsenteret i Barca onsdag fra klokken 11.00.

.:FORSIDE:.