fbpx
Annonce

Journalist: Arthur Melo er blevet tilbudt til Barca

Simon Arun Vrábel - 02.07.22

// Arthur

Brasilianske Arthur er røget helt ud af truppen i Juventus og i håb om at finde en løsning på den uholdbare situation er midtbanespilleren blevet tilbudt til Barca. Et skifte tilbage til Camp Nou virker dog ikke realistisk.

Arthur er røget helt ud i kulden under træner Massimiliano Allegri i Juventus og den normalt velinformerede Barca-fokuserede journalist Gerard Romero fortæller, at Arthur og Juventus har tilbudt at sende brasilianeren retur.

Artiklen fortsætter under annoncen


Da Arthur Melo i 2018 blev hentet til Catalonien fra brasilianske Grémio var han spået en kæmpe fremtid i blaugrana. Som en kreativ midtbanespiller var tanken at brasilianeren skulle prøve at udfylde det enorme tomrum efter Andres Iniesta, men desværre for både Arthur og Barca kom gennembruddet aldrig. Brasilianeren tilbragte i stedet to middelmådige sæsoner hos Barca og periodisk kom der meldinger om, at det dengang 22-årige stjernefrø var doven til træning og ofte festede i weekenden i hvilket stod i stor kontrast til Iniestas sko som han skulle udfylde.

Barca hentede Arthur for 30 millioner euro og på trods af den svingende indsats steg hans markedsværdi hurtigt til det dobbelte. Der var derfor mange som ikke kunne forstå, hvorfor man valgte at bytte brasilianeren i en alder af kun 24 år for Miralem Pjanic, som på daværende tidspunkt var 30 år gammel.

Den 25-årige brasilianer var spået en stor fremtid hos Barca men hans karriere har slet ikke udviklet sig som han kunne have håbet på. I skrivende stund ser fremtiden hos Juventus mere end dyster ud og derfor har Arthur og Juventus fremlagt muligheden for at Barca kan give midtbanespilleren comeback på Camp Nou. Det virker dog ikke realistisk da Xavi har mange andre spillere i højere prioritet til den offensive midtbane.

.:FORSIDE:.