fbpx
Annonce

Jordí Farré lover at samle Messi og Neymar i Barca

FCBARCELONA.DK - 22.12.20

// Neymar // Lionel Messi

De store løfter er godt i gang med at blive luftet i præsidentvalgkampen i Barcelona. Nu er kandidaten Jordi Farré ude og forsikre om, at han kan samle Messi og Neymar i Barca allerede fra næste sæson.

Det var Jordi Farré der var initiativtager til underskriftsindsamlingen mod den nu forhenværende præsident Josep Maria Bartomeu. Farré stilller op som præsidentkandidat ved valget den 24. januar og han har store planer.

'Neymar skal være velkommen, men først skal han trække alle sagerne mod Barca tilbage og undskylde, uden at ydmyge sig. Alle kan tage fejl. Vi har talt med hans omgangskreds og de taler om at ville hjem. Han kan bede om en 'transfer request' og prisen vil ligge på 40-50 mio. euro' kom det fra Farré i går.

Også Messi har Farré tilsyneladende godt styr på. 'Messi og Neymar kan spille sammen i Barca i næste sæson. Jeg er sikker på, at Messi ikke vil væk. Jeg har talt med hans omgangskreds og de siger, at han gerne vil blive, men at han ønsker et vinderprojekt' fortsatte han.

Han kom også med opskriften på, hvad der skal overbevise Messi. 'Min plan er, at han forlænger med et år af gangen og at han bliver udnævnt til ærespræsident' kom det fra Farré.

Han kom også med en kommentar til spekulationerne om Xavi som Barca-træner. 'Han har sagt til os, at han ikke kommer før 2022. Han har en fremtid i klubben, men bør starte på B-holdet for at lære forholdene som træner at kende. Jeg tror ikke han ønsker at træne tidligere holdkammerater' afsluttede Farré.

.:FORSIDE:.