fbpx

João Félix: 'Vi spillede en perfekt kamp'

Peter Vyff - 18.03.24

 


For anden gang i denne sæson blev João Félix kampafgørende mod Atlético Madrid og portugiseren udtrykte da også stor glæde over både sin egen og holdets præstation, da han efter kampen udtalte sig til pressen.

Barca kunne i går glæde sig over en helstøbt præstation på en svær udebane, der kulminerede ved tre flotte scoringer af Xavis mandskab.

Målfesten blev åbnet af den lejede João Félix, der for anden gang i denne sæson scorede mod klubben, der ejer angriberen. Portugiseren fik samtidig også god oprejsning efter, at han har måtte starte ude i Barcas seneste vigtige kampe mod Napoli og Athletic Club Bilbao.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det var derfor også en glad angriber, der efter kampen gav sit besyv på opgøret og egen indsats. 'Vi spillede en perfekt kamp, og vi scorede tre mål på udebane mod et hold, som vi alle ved forsvarer sig godt. Jeg forsøgte at nyde kampen så meget som muligt. Det motiverer mig at spille kampe mod stærke modstandere, hvor fansene forsøger at provokere mig. Det vigtigste for mig er dog at hjælpe holdet, og vi er rigtig glade for de tre point i dag' sagde Félix til sportsmediet ESPN.

Portugiseren måtte under kampen høre på mange buh-råb fra Atlético-tilskuerne, der kastede madrester og plastikrus efter ham. Félix fastslog dog efterfølgende, at han intet har imod madrilenernes fans. 'Atlético-fans ved ikke, hvad der skete i den tid jeg var her, og hvordan jeg havde det. Jeg forstår godt deres vrede, men jeg skal ikke ses som et dårligt menneske. Jeg har godt forhold til flere af Atlético-spillerne, og jeg talte både med Thomas Lemar og Samuel Lino efter kampen' afsluttede Félix.

Da Barca tidligere på sæson tog imod Atlético Madrid i ligaen, vandt catalanerne 1-0 på en scoring af Félix, så man kan roligt sige, at angriberen har gjort en god figur mod den klub, som han har kontrakt med indtil 2029.

joaofelix42F

// Atletico Madrid // Joao Felix
.:FORSIDE:.