fbpx
Annonce

Hvad gør Xavi ved midtbanen i aften mod Celta?

FCBARCELONA.DK - 10.05.22

// Celta

Xavi er tvunget til at eksperimentere på midtbanen i aften mod Celta Vigo, primært fordi Sergio Busquets er ude med karantæne. Spørgsmålet er hvem der skal hans plads og hvem der ellers starter inde.

Busquets har været selvskreven hele sæsonen, men i aften mod Celta må han se kampen fra tilskuerpladserne. Han pådrog sig sæsonens femte advarsel mod Betis i lørdags og det medfører automatisk katantæne.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Udover Busquets er også Nico, Sergi Roberto og Pedri ude, alle tre med skader. Dermed er der kun tre midtbanespillere med i truppen i aften, nemlig Frenkie de Jong, Riqui Puig og Gavi.

Ingen af de tre besidder de defensive kvaliteter som Busquets har, men Frenkie de Jong er den af de tre der kommer tættest på. Hollænderen er dog slidt efter en lang sæson, så spørgsmålet er om han er klar til 90 minutter.

Gavi og Puig er to små og teknisk dygtige spillere, men de har kun sjældent spillet sammen. Derfor kan være et sats at have dem på banen samtidig. Dertil kommer at Riqui Puig stort set ikke har spillet denne sæson.

Det er nok årsagen til, at Xavi henter hjælp på B-holdet. Han har udtaget Alvaro Sanz og Jandro til opgøret og det er slet ikke umuligt, at en af dem, eller måske begge, får spilletid i aften. Begge er 21 år og har deres styrke på den defensive midtbane.

Det bliver derfor spændende at se, hvilken midtbanekonstellation Xavi vælger til aftenens kamp, der fløjtes i gang kl. 21.30 og som kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.