fbpx
Annonce

Holder Barca nullet i aften, vil det være rekord

FCBARCELONA.DK - 05.02.23

// Sevilla

Rent defensivt er Barca i gang med en af sine bedste sæsoner nogensinde. Holdet lukker meget få mål ind og lykkes det at holde buret rent i aften i hjemmekampen mod Sevilla, vil der være tale om en historisk bedrift.

Efter præcist halvldelen af runderne spillet i La Liga, har Barca kun lukket syv mål ind i deres 19 kampe, hvilket er massivt bedre end alle andre hold i La Liga. Real Madrid kommer tættest på med 16 mål, mens Atlético Madrid og Villarreal har lukket 17 mål ind hver.

Af Barcs syv mål mod sig, er kun et enkelt scoret på Spotify Camp Nou, mens de øvrige seks har været på fremmed græs.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I aften spiller Barca sin 10. hjemmekamp i denne sæsons La Liga og holder de målet rent mod gæsterne fra Sevilla, vil det være klubrekord. Barca har nemlig aldrig før spillet deres første 10 hjemmekampe i ligaen og kun lukket ét mål ind.

Tre gange tidligere er der lukket to mål ind i de første 10 hjemmekampe. Det er sket i sæsonerne 1973/74, 1986/87 og i 2011/12. Xavi har sin defensiv intakt til aftenens kamp, så kan holdet holde niveauet i den bagerst kæde, kan der blive skrevet klubhistorie i aften.

Kampen mod Sevilla fløjtes i gang kl. 21.00 og den kan ses på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.