fbpx

Gavi skrev spansk fodboldhistorie i går mod Italien

FCBARCELONA.DK - 07.10.21

// Gavi

Allerede en time inden at Spaniens kamp mod Italien blev fløjtet i gang, blev der skrevet fodboldhistorie. Det skete da Gavi i en alder af blot 17 år og 62 dage var med i startopstillingen og dermed blev den yngste debutant nogensinde.

Det kom bag på alle, da Luis Enrique forleden udtog Gavi til Spaniens deltagelse i Nations League. Gavi har gjort det godt for Barca i sæsonstarten, men mangler stadig erfaring og har ikke mange kampe på højeste niveau. Dertil kommer, at Gavi reelt tilhører Barca B.

Artiklen fortsætter under annoncen


Endnu mere overraskende var det, at Gavi kom med i startopstillingen til kampen i går mod Italien, der var semifinalen i Nations League og altså en betydningsfuld og vigtig kamp.

Med sine blot 17 år og 62 dage blev Gavi den yngste spiller der debuterer for det spanske landshold, en rekord der har stået i mere end 85 år. Dengang debuterede Angel Zubieta i en alder af 17 år og 284 dage, så det er en stor rekord Gavi tager.

Han overhaler også sin klubkammerat Ansu Fati, der debuterede for Spanien da han var 17 år og 308 dage. Indtil i går var Fati den næstyngste debutant, men han er nu sendt ned på tredjepladsen af Gavi.

.:FORSIDE:.