fbpx
Annonce

Faye kørte fem timer i bil for at hjælpe Barca Atlétic

FCBARCELONA.DK - 15.04.24

 


Mikayil Faye var med i truppen til Barcas udekamp mod Cádiz, hvor han dog ikke kom på banen. Det benyttede han til at tilslutte sig andetholdet Barca Atlétics trup, men krævede en køretur på næsten 600 kilometer.

Senegalisiske Mikayil Faye, der i Barca mere kaldes Mika Faye, blev for fjerde gang udtaget til en førsteholdskamp, da Xavi tog ham med til udekampen mod Cádiz. Her kom forsvarsspilleren dog ikke på banen og han har dermed stadig sin officielle debut til gode.

Artiklen fortsætter under annoncen


Barcas Atlétics træner, Rafa Márquez, havde samtidig udtaget Faye til andetholdets udekamp mod Union Salamanca søndag og det var aftalen, at hvis Faye ikke kom på banen mod Cádiz, skulle han slutte sig til holdkammeraterne i Salamanca.

Kampen mod Cádiz sluttede ved 23-tiden og efter at have klædt om, satte Mika Faye sig til rette i en bil, der kørte han de små 600 kilometer til Salamanca, hvor han ankom tidligt om morgen. Det forhindrede dog ikke træner Rafa Márquez i at bruge Faye fra start søndag aften.

Desværre for Mika Faye var anstrengelserne forgæves, for Barca Atlétic løb ind i deres første nederlag i meget lang tid.

faye6F

// Mikayil Faye
.:FORSIDE:.