fbpx
Annonce

Fàbregas: 'Neymar er på niveau med Ronaldinho'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 02.05.20

© Getty Images
// Neymar // Ronaldinho // Fabregas

Cesc Fàbregas er stor tilhænger af ideen om at hente Neymar tilbage til Camp Nou. I et interview storroser den tidligere Barca-spiller PSG-stjernen, som han mener har de samme kvaliteter som selveste Ronaldinho.

Den nuværende Monaco-profil har kun ros til overs for Neymar, som han nåede at spille en enkelt sæson med i Barcelona tilbage i 2013/14-sæsonen. Fàbregas er således slet ikke i tvivl om, at brasilianeren har de kvaliteter, som catalanerne på det seneste har manglet, og sidestiller ham sågar med Ronaldinho.

'Neymar er en ener, han har kvaliteter på samme niveau som Ronaldinho. Han er en superstjerne, som gør forskellen, når han ønsker det. Det er længe siden, jeg spillede sammen med ham, og han har for nyligt givet os (Monaco, red.) nådestødet i to kampe mod PSG' lød det rosende fra Fàbregas, der altså har stået overfor brasilianeren i den franske Ligue 1.

Fàbregas lagde da heller ikke skjul på, at Neymar i sin tid var en vellidt herre i Barca-omklædningsrummet. 'Leo, Luis og resten af omklædningsrummet var glade for at have ham i truppen, fordi han hvert øjeblik kunne give dig en assist eller drible - noget der er svært i en lige kamp' lød det videre fra catalaneren.

Neymar har gennem tiden modtaget meget kritik for sin flamboyante livsstil udenfor banen, noget Fàbregas dog ikke hæfter sig særligt ved. 'Han har alt, der skal til for at blive den bedste. Udenfor banen er han en rigtig god fyr. Han er som et barn - altid glad og nyder livet' kommer det en smule overraskende fra midtbanespilleren, der altså intet problem ser i brasilianerens eskapader.

.:FORSIDE:.