fbpx
Annonce

Depay dobbelt målscorer i landskamp for Holland

FCBARCELONA.DK - 03.06.21

© Getty Images
// Depay

Memphis Depay er et brandvarmt emne i Barcelona og i går aftes viste han sig flot frem med to mål i en venskabskamp for Holland. Det første mål lagde et andet Barca-emne, Wijnaldum, op til.

Holland mødte i går Skotland i en venskabskkamp der sluttede 2-2. Her ville landstræner Frank de Boer prøve nogle ting af og en af konklusionerne blev, at Memphis Depay er knivskarp.

Allerede i det 17. minut fik Depay udlignet en tidlig skotsk føring, da han helflugtede en hovedstødsaflevering fra Wijnaldum i nettet til 1-1. Skotland kom foran igen, men i det 89. minut var Depay på pletten igen med endnu en udligning, så kampen sluttede 2-2.

De Jong, Wijnaldum og Depay startede alle inde, men de to første blev allerede taget ud efter en halv time, ikke fordi de var skadet, men fordi De Boer ville prøve andre spillere af. Depay spillede hele kampen.

Både Depay og Wijnaldum er varme emner til Barca og meget tyder på, at de kommer til klubben denne sommer.

.:FORSIDE:.