fbpx
Annonce

Coutinho: 'Jeg fortryder ikke mit Barca-skifte'

Anders Lang Jensen - 27.02.22

// Philippe Coutinho

Philippe Coutinho tog i 2018 det store skridt i karrieren og rykkede til Barca fra engelske Liverpool. Tiden i Barca blev dog aldrig en succes, og Coutinho er nu på lån i Aston Villa. Brasilianeren fortryder dog ikke sit skifte i 2018.

29-årige Philippe Coutinho har leveret fint efter sit skifte tilbage til engelsk fodbold og Aston Villa i januar måned. Forhåbningen er, at sydamerikaneren igen får gang i karrieren, men trods den hårde periode på Camp Nou fortryder Coutinho ikke, at han drog til Barca for fire år siden.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


'Jeg fortryder ikke beslutningen, nej. Nogle gange skal man træffe nogle valg, og én af mine største drømme var at spille for Barca. Jeg tog beslutningen dengang med respekt og taknemmelighed for Liverpool. Jeg skulle træffe en beslutning, og den fortryder jeg ikke den dag i dag' siger Coutinho til mediet ESPN.

Engelske Aston Villa har en købsoption med i deres aftale på Philippe Coutinho, der giver dem mulighed for at købe brasilianeren for 40 millioner euro. Coutinho har i sine fem Premier League-kampe i denne sæson scoret to mål og lavet samme antal assists.

.:FORSIDE:.