fbpx
Annonce

Clement Lenglet meldes klar til at lade sig udleje

FCBARCELONA.DK - 30.05.22

// Clement Lenglet

Clement Lenglet har ikke overbevist Xavi siden catalaneren tog over og et klubskifte er sandsynligt. Nu er der forlydender om, at den franske spiller er klar til en lejeaftale, men ikke et salg, for ingen vil matche hans høje løn.

Xavi vil ændre markant på sit centrale forsvar til næste sæson. Umtiti og Mingueza skal væk og det samme må meget gerne ske med Clement Lenglet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det bliver dog ikke nemt, for Lenglet har kontrakt til 2026 og får en løn som det ikke er sandsynligt, at andre klubber er klar til at matche. Derfor vil en lejeaftale være eneste mulighed for Barca, hvis de vil af med forsvarsspillleren.

Nu fortæller avisen Sport, at Lenglet har meldt sig klar til en lejeaftale. Han har indset at spilletiden i Barca bliver så sparsom, at det kan koste ham en plads i den franske landsholdstrup, når de drager til VM til november.

En lejeaftale vil betyde, at Barca kan spare en pæn del af Lenglets løn, hvilket vil skabe plads i lønbudgettet til forstærkninger. Premier League ligner en sandsynlig destination for fransmanden, for Tottenham, Newcastle, Everton og Arsenal har alle vist interesse.

.:FORSIDE:.