fbpx
Annonce

Busquets var allerede tilbage på træningsbanen i dag

FCBARCELONA.DK - 09.05.21

// Sergio Busquets // Træning


I går måtte Sergio Busquets køres på hospitalet midt under kampen mod Atlético Madrid på grund af en hovedskade, men allerede i dag vendte han tilbage til træningsbanen. Derfor ventes han snart klar igen.

Det var i en luftduel med Savic at Busquets fik et ordentlig én på hovedet, da de to spillere stødte sammen. Groggy og med næsteblod forsøgte han at spille videre, men måtte hurtigt opgive.

Han blev hurtigt kørt til hospitalet til observation for hjernerystelse og her konstaterede man, udover det hårde salg, også et mindre brud på den øverste del af kæben.

Derfor var det noget overraskende, at Busquets løb ind på træningsbanen i dag, da Koeman kaldte til en gang restitutionstræning ovenpå strabadserne mod Atlético. Busquets trænede ganske vist for sig selv, men blot det at han mødte frem er et tegn på, at han snart må ventes klar igen.

Det har skabt spekulationer om, at han måske allerede i morgen melder sig klar til tirsdagens udekamp mod Levante, hvor han i givet fald må forventes at spille med en beskyttende maske.

Koeman udtager sin trup til kampen efter mandagens træning. Her bliver det spændende at se om Busquets er med.

.:FORSIDE:.