Busquets: 'Ansu Fati har nogle utrolige evner'

FCBARCELONA.DK - 28.09.20

© Getty Images

Busquets stillede op til interview umiddelbart efter at kampen mod Villarreal var fløjtet af. Her glædede han sig over 4-0 sejren og roste Ansu Fati, men understregede samtidig, at man ikke må forcere det unge talent.

'Det var en god kamp, selvom vi i anden halvleg faldt noget i intensitet, men generelt står vi tilbage med en god fornemmelse. Vi forsøger alle at vænne os det til nye system så hurtigt som muligt og det vil give selvtillid hvis vi fortsætter med at vinde' indledte Sergio Busquets om holdets indsats.

Fati scorede holdets to første mål og det fik en kommentar fra Busquets. 'Vi skal tage det roligt med ham, men vi ved hvor utrolige evner han har. Vi skal ikke forcere ham for meget, men lade han spille sit spil og udnytte, at han er inde i en god periode' sagde han.

Barca spiller nu med to midtbanespillere foran forsvaret og Busquets blev spurgt, hvordan han oplever det. 'Jeg har en holdkammerat mere i forsvaret og det er godt, men det giver mig også lidt større friheder i angrebet' var svaret.

Der også spurgt til stemningen på holdet, efter al polemikken om Messi og Suárez. 'Den er altid god og den bliver helt sikkert endnu bedre, hvis vi fortsætter med at vinde' kom det fra Busquets.

Til sidst blev han bedt om en kommentar til mulige forstærkninger. 'Det er trænerens og den sportslige ledelses afgørelse. Vi er tilfredse med det hold vi har' afsluttede han.


644x70

.:FORSIDE:.