fbpx
Annonce

Brescia-ejer: 'Barca har budt stort på Tonali'

Rune Stentoft Arlbjørn - 03.06.20

© Getty Images
// Tonali

Hele Europas største klubber er ude efter den lovende midtbanespiller Sandro Tonali fra Serie A-klubben Brescia. Nu bekræfter Brescias ejer Massimo Cellino overfor Corriere dello Sport, at Barca har budt på italieneren.

'Før corona-virussen brød ud, kom Barca med et bud på 65 mio. euro plus to meget interessante spillere fra La Masia, som havde en værdi på 7,5 mio. euro, og hvor den ene var forsvarsspiller' afslører Brescia-ejeren til den italienske avis Corriere dello Sport.

Buddet fra Barca blev dog angiveligt afvist, antyder Massimo Cellino. 'Jeg tror, at lederne i den catalanske klub fik et svar, de ikke kunne lide, og det kom ikke fra Tonali' siger han videre.

Brescia-ejeren fortæller også, at Tonalis fremtid nok ligger i en af de store italienske klubber. 'Han fortrækker Inter og Juve, mens Napoli allerede har budt 40 mio. euro. Fiorentina er klar til at gøre alt hvad de kan for at få ham, men hans skæbne er mere eller mindre allerede på plads' afslutter klub-ejeren.

Tilbage i april kunne man her på fcbarcelona.dk læse om Barcas interesse i den unge italiener, som sammenlignes med Andrea Pirlo. Du kan læse historien om Tonali ved at klikke her.

.:FORSIDE:.