fbpx
Annonce

Braithwaite: 'Jeg får en stor rolle under Xavi'

Anders Lang Jensen - 24.11.21

// Martin Braithwaite

instabar


Danske Martin Braithwaite er godt i gang med sin genoptræning frem mod, hvad der forhåbentlig bliver hans comeback til januar. Angriberen ser frem til at komme tilbage, og han mener, at han kan se frem til at spille en stor rolle.

Xavi er den nye cheftræner, og dermed er det en ny hverdag, Martin Braithwaite vender tilbage til, når han forhåbentlig inden alt for længe igen er kampklar. Den catalanske offensiv er hårdt presset, og danskeren tror som altid fuldt og fast på, at han kommer til at gøre en forskel.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


’Det handler om at komme tilbage, men jeg får en rigtig stor rolle, når jeg kommer tilbage. Jeg har fået talt med Xavi, og han har styr på, hvad han gerne vil gøre og ændre. Han ved 100 procent, hvordan han gerne vil spille, og det gør bare, at der er sindssyg klarhed over tingene og det bliver meget spændende’, udtalte Braithwaite til TV3+ før tirsdagens Champions League-opgør mod Benfica.

’Han vil ikke ændre noget fra Koeman, men han har sin egen filosofi og måde at spille på. Det vil han gerne have ind på rygraden hos folk, og så selvfølgelig mentaliteten om, at man i Barcelona altid skal vinde’, fortsatte han.

Martin Braithwaite var ganske godt kørende i de få kampe, han spillede før sin knæskade. På tre kampe scorede han to gange og lagde op til et enkelt.

Se hele interviewet med Braithwaite i videoen ovenfor.

.:FORSIDE:.