fbpx
Annonce

Braithwaite den første der tager hul på 1/8 finalerne

FCBARCELONA.DK - 26.06.21

// Martin Braithwaite


Efter et par dage uden at bolden har rullet ved EM, tager man i dag hul på 1/8 finalerne. Her har Barca ni spillere med, fordelt på fire landshold og Martin Braithewaite er den første der skal i aktion, når Danmark i aften møder Wales.

Barca er stadig flot repræsenteret ved EM, for samtlige spillere der er med ved slutrunden, er gået videre med deres respektive landshold. Eneste undtagelse er Ousmane Dembélé, der er rejst hjem med en muskelskade der kræver operation.

Braithwaite er den første af Barcas spillere der skal i aktion i en 1/8 finale, når Danmark og Wales kl. 18.00 mødes i Amsterdam. Ikke andre af Barca-spillerne skal spille i dag.

I morgen søndag kl. 18.00 kommer turen til Frenkie de Jong og Memphis Depay, når Holland møder Tjekkiet.

Mandag skal de sidste af Barcas spillere i aktion. Kl. 18.00 spiller Spanien mod Kroation hvor Busquets, Alba, García og Pedri er med. Mandag aften kl. 21.00 gælder det så Frankrigs kamp mod Schweiz, hvor Griezmann og Lenglet er med.

Mens Lenglet har spillet en noget sekundær rolle ved EM, må de andre otte antages at starte inde for deres respektive landshold.

.:FORSIDE:.