fbpx
Annonce

Bekræftet: Sådan stemte Danmark ved Ballon d'Or

FCBARCELONA.DK - 03.12.19

© Getty Images
// Lionel Messi // Ballon d'Or

Dagen efter Ballon d'Or gallaen i Paris, hvor Messi som bekendt løb med æren, er detaljer fra afstemningen løbende blevet offentliggjort, heriblandt hvordan de enkelte lande stemte. Se her hvordan Danmark stemte.

Det er journalister fra rigtig mange lande der afgør Ballon d'Or og i Danmark er det Tipsbladet, der har fået opgaven. Her er det chefredaktør Troels Bager Thøgersen, der på vegne af Danmark har fortalt France Football, hvordan han ser top 5 blandt verdens bedste spillere.

Thøgersen har Messi som vinder foran Van Dijk, med Ronaldo, Sterling og Mané på de efterfølgende pladser. Danskeren ramte altså den top 3, der blev det endelige resultat. Færøerne stemmer også og her havde man samme top 3 som Tipsbladet.

Kigger vi ud for landets grænser, så havde tyskerne ikke den store fidus til Messi, for Kicker havde Lewandowski som nummer et og Messi som nummer fem. Her spiller de nationale briller selvfølgelig ind, men hvordan en professionel sportsjournalist mener, at Lewandowski er verdens bedste spiller, er der nok mange, der ikke forstår.

I Spanien er det den Madrid-baserede avis AS, der stemmer. Her var det mere forventeligt, at Messi ikke toppede listen, for er man fra Madrid, er der ikke meget ved Barcelona, der er godt. Her havde man Van Dijk som nummer et og Ronaldo som nummer to, men trods alt Messi på en 3. plads.

Hos de Forenede Arabiske Emirater ser man nok ikke så meget fodbold, for her er hverken Messi eller Van Dijk i top 5. På de kanter er man mere til Ronaldo, Mahrez og Salah.

Langt hovedparten af stemmerne har både Messi og Van Dijk i deres Top 5 og derfor blev det så tæt med en margen på blot syv point til Messis fordel.

.:FORSIDE:.