fbpx
Annonce

Bekræftet: Martin Braithwaite smittet med corona

Peter Vyff - 29.04.22

// Martin Braithwaite

Martin Braithwaites dage på Camp Nou meldes som talte, og danskeren kommer heller ikke i kamp lige foreløbig. Barca meddeler, at angriberen blevet smittet med coronavirrus, som med sikkerhed holder ham ude af søndagens opgør imod Mallorca.

Forsvarsspilleren Óscar Mingueza blev forleden meldt ude med corona og nu er Martin Braithwaite nu også blevet ramt. Det er dog i sandhed ikke det store tab for Xavi, som næsten ikke har brugt danskeren siden han tog over for Ronald Koeman sidste efterår.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Angriberen fik ellers en fremragende start på sæsonen, hvor han bidrog med både scoringer og oplæg i hans første kampe. Danskeren blev dog efterfølgende skadet, men på trods af at han har trænet med siden årsskiftet, så er det kun blevet til 10 minutters spilletid imod Osasuna i marts.

Selvom Braithwaites kontrakt først udløber i sommeren 2024, så forventes det at han bliver nødt til at søge nye græsgange i det kommende transfervindue. Den manglende spilletid har betydet at han har mistet hans plads på landsholdet, og med et forestående verdensmesterskab, så er han ifølge Fichajes klar til at skifte væk i hans søgen efter førsteholdsfodbold. Celta Vigo og Valencia meldes kraftigt interesserede i danskerens underskrift, som menes at koster i omegnen af 10 millioner euro. 

Selvom det ikke er et hårdt slag for Xavi at måtte undvære Braithwaite, så har angriberens sygdom vakt stor bekymring på Camp Nou. Barca afholdte forleden en sammenkomst på Ciutat Esportiva, hvor spillertruppen grillede og hyggede sammen efter træning. Der kan derfor dukke flere smittetilfælde op de næste par dage, og det vil være særdeles dårligt nyt for Barca, som står foran nogle altafgørende kampe for sæsonen.

.:FORSIDE:.