fbpx
Annonce

Bartomeu: 'VAR favoriserer et bestemt hold'

FCBARCELONA.DK - 06.07.20

© Getty Images
// Bartomeu

Det var en særdeles åbenmundet præsident Josep Maria Bartomeu, som efter kampen mod Villarreal slog fast, at VAR har favoriseret Real Madrid i den spanske liga. Derudover understregede han den fulde opbakning til træner Quiq Setién.

Præsident Bartomeu var ikke bange for at sige sin mening, da han efter søndagens kamp mod Villarreal talte med pressen. Her kritiserede han meget kontroversielt og direkte VAR-systemet, som han beskyldte for at favorisere Real Madrid. Derudover udtalte han sig også om Lionel Messis fremtid.

VAR:
'I øjeblikket er VAR ikke en fordel for alle hold. I stedet favoriserer VAR altid det samme hold. Det gør mig meget skuffet, at VAR ikke holder et højt niveau i den bedste liga i verden. Det er meningen, at VAR skal være en hjælp for alle hold, men sådan har det ikke været på det seneste. Hele verden har set det i de seneste kampe'.

Messi:
'Jeg kan ikke afsløre detaljer om vores forhandlinger, men som han har sagt utallige gange, så vil han slutte sin karriere i Barca. Nu er vi fokuserede på ligaen og snart Champions League, og herefter vil vi forhandle med adskillige spillere. Messi vil fortsætte i Barca. Han har mange år tilbage som aktiv spiller og vi kommer til at nyde ham hos os i mange år'.

Setién:
'Jeg har kunne læse mange historier på det seneste, men jeg kan meddele, at de alle er falske. Der har ikke været noget ultimatum og han bliver ikke fordi, at han har vundet i dag. Jeg synes, at han gør et fantastisk stykke arbejde. Han har vores fulde opbakning'.

.:FORSIDE:.