fbpx
Annonce

Barca sælger næppe spillere inden sæsonen slutter

FCBARCELONA.DK - 26.06.21

// Økonomi


Selvom klubberne i La Liga for længst er sluttet med at spille for denne sæson, slutter sæsonen reelt først den 30. juni. Spørgsmålet er om Barca ønsker at sælge et par spillere inden, for det kan være godt for regnskabet for sæsonen.

Det ligger fast at Barca slutter sæsonen 2020/21 med et dundrende underskud. Det annoncerede præsident Joan Laporta på generalforsamlingen for en uge siden. Der mangler massive indtægter som følge af corona og det vil medføre røde tal på bundlinjen.

Barca aflægger sit årsregnskab pr. 30. juni fordi man følger sæsonen og det betyder, at det er på onsdag at det hele skal gøres op. Det pågældende regnskab skal så forelægges på endnu en generalforsamling, sandsynligvis til august.

Barca har mulighed for at mindske sæsonens underskud, hvis de inden på onsdag når at sælge én eller flere spillere. Spørgsmålet er dog om præsident Joan Laporta og hans ledelse har interesse i det.

De overtog ledelsen i marts måned, så præsident Laporta har ikke ansvaret for den økonomiske tilstand klubben befinder sig i. Derfor vil han muligvis spekulere i, at regnskabet pr. 30. juni 2021 må vise hvad det viser, uden at forcere salg af spillere.

Venter Barca med at sælge spillere til efter den 1. juli, vil indtægten herfra indgå i regnskabet for den nye sæson, som Laporta har det fulde ansvar for. Dermed vil næste sæsons regnskab komme til at se bedre ud.

Derfor er det ikke sandsynligt, at Barca sælger spillere de nærmeste dage selvom alle er klar over, at truppen skal gennemgå store forandringer. Derimod kan der bliver rigtig travlt når man har passeret den 1. juli.

.:FORSIDE:.