Officielt: Barca sælger Cuenca til Villarreal

Anders Lang Jensen - 23.09.20

© FC Barcelona

Unge talenter ser ud til at kunne spille en større rolle i den kommende sæson i Barca. Henover sommeren har truppen mistet flere aldrende spillere, men midtstopperen Jorge Cuenca får ikke chancen. Han skifter nu til Villarreal.

20-årige Jorge Cuenca har siden sommeren 2017 været en del af Barca B, hvor han blev hentet fra AD Alcorcón. Gennembruddet og chancen på førsteholdet i det catalanske er dog aldrig kommet. Et permanent skifte væk fra Camp Nou er nu officielt landet.

Barca og Villarreal er nemlig nået til enighed om en transfer, der sender forsvarstalentet til La Liga-klubben. Det melder Barca på klubbens hjemmeside. Villarreal betaler 2,5 millioner euro plus 4 millioner euro i mulige variabler for Cuenca.

Desuden har Barca sikret sig en option på tilbagekøb, mens man ligeledes er sikret en videresalgsklausul på 20% af et fremtidigt sagt af forsvarsspilleren.

644x70

.:FORSIDE:.