fbpx
Annonce

Barca møder Betis i supercuppens ene semifinale

FCBARCELONA.DK - 16.05.22

// Supercup // Getafe

Med Barcas ene point i går aftes mod Getafe ligger det fast, at holdet slutter på andenpladsen i La Liga. Dermed kvalificerer de sig til den spanske Supercup og her skal de møde Betis i den ene semifinale.

Den spanske Supercup ændrede format for et par år siden. Tidligere var det sidste sæsons mesterhold og pokalvinderne der mødtes i en enkelt kamp, men nu er der fire hold med. Det er de to bedste i ligaen samt de to pokalfinalister.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Der spilles semifinaler, hvor mesterholdet møder taberen fra pokalfinalen, mens den anden semifinale står mellem pokalvinderne og toeren i ligaen. Real Madrid skal dermed op imod Valencia i den ene semifinale, mens den anden står mellem Betis og Barceona.

Supercuppen spilles normalt i januar måned, men de eksakte datoer er endnu ikke meldt ud. Måske det rykkes på grund af VM til november. Det ligger dog fast at semifinaler og finale endnu en gang spilles i Saudi Arabien.

For Barca er det en stor økonomisk fordel at være med i supercuppen, for de modtager seks millioner euro for blot at stille op. Dertil kommer der præmiepenge på op til 2 millioner euro.

.:FORSIDE:.