fbpx
Annonce

Barca kan komme lidt tættere på Real Madrid i morgen

FCBARCELONA.DK - 12.02.22

// La Liga

ps5 art


På sit pressemøde tidligere i dag forsikrede Xavi om, at han ikke på forhånd vil afskrive at vinde mesterskabet. I morgen aften har catalanerne muligheden for at hente lidt ind på ligaens førerhold fra Real Madrid.

Det ligner en mere end svær opgave at tage førstepladsen fra Real Madrid denne sæson, for inden kampene denne weekend har de hvide fra den spanske hovedstad hele 15 point mere end Barca, dog for en kamp mere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Alligevel har der sneget lidt optimisme ind her til aften i Barcelona, efter at Real Madrid spillede 0-0 mod Villareal. Det betyder at Barca kan mindske forspringet til 13 point, hvis de lykkes med at besejre Espanyol i morgen i lokalbraget på Cornellá-El Prat.

13 point er stadig meget, men det kan mindskes med tre point, når Barca spiller sin udsatte hjemmekamp mod Rayo Vallecano, et opgør der endnu ikke er sat dato på.

Der resterer stadig 16 kampe for Barca denne sæson og med en sejr i morgen over Espanyol, kan jagten på førstepladsen begynde.

.:FORSIDE:.