fbpx
Annonce

Barca har kun vundet én Supercupfinale mod Madrid

FCBARCELONA.DK - 14.01.23

// Supercup

Med torsdagens sejr over Real Betis i Supercupsemifinalen, venter der i morgen en spændende finale mod Real Madrid. Det er ottende gang de to hold mødes om dette trofæ og statistikken er afgjort ikke på Barcas side.

Supercuppen er den mindste af de tre titler der er på spil i spansk fodbold, hvor La Liga og Copa del Rey naturligt rangerer højere. Alligevel er meget på spil, når ærkerivalerne Real Madrid og Barcelona mødes i morgen aften i finalen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Et kig på statistikken gør Real Madrid til storfavorit, for af de syv gange de to hold har spillet om Supercuppen, har de hvide vundet seks af dem, nemlig i 1988, 1990. 1993, 1997, 2012 og senest i 2017.

Barca har således kun vundet en enkelt gang over Real Madrid. Det var i 2011 og den finale er kendt for, at José Mourinho stak en finger i øje på Tito Vilanova, da han var assistent for Pep Guardiola.

De syv foregående Supercup finaler mellem de to ærkerivaler har alle været i det gamle format, hvor sidste sæsons mesterhold og pokalvinder mødtes i én kamp. Finalen i morgen er således den første for dem i det nye format med semifinaler og finale.

Barca skal således forsøge at bryde statistikken i morgen aften i Saudi Arabien. Finalen fløjtes i gang kl. 20.00.



.:FORSIDE:.