fbpx
Annonce

Aviser: Christensen får femårig aftale i Barca

FCBARCELONA.DK - 12.03.22

// Andreas Christensen

ps5 art


Danske Andreas Christensen meldes centimeter fra at realisere et sommerskifte til Barca på en fri transfer, og ifølge catalanske og spanske aviser skriver forsvarsspilleren under på en 5-årig kontrakt.

De store medier i Catalonien og Spanien melder enstemmigt, at Andreas Christensen skulle have takket ja til et skifte til Barca efter den nuværende sæson. Aftalen skulle være på plads, men offentliggøres først til sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen


Fredag meddelte aviserne Mundo Deportivo og AS, at Andreas Christensen angiveligt skriver under på en 5-årig kontrakt, som vil gælde frem til den 30. juni 2027. Derudover skulle danskerens løn ligge på seks millioner euro om året.

Den catalanske avis Sport er enig i meldingen om en løn på seks millioner euro om året, men mener derimod, at kontrakten kun kommer til at lyde på fire sæsoner.

Christensen er 25 år gammel og 188 cm høj. Han har spillet mere end 150 kampe for Chelsea, og inden da spillede han for tyske Borussia Mönchengladbach. Derudover er Christensen fast starter på det danske landshold, hvor han indtil videre har spillet 54 kampe.

.:FORSIDE:.