fbpx
Annonce

Avis: Zaragoza vil hente Riqui Puig til vinter

Rune Stentoft Arlbjørn - 21.11.19

© Getty Images

Det er tydeligt, at stortalentet Riqui Puig er for god til at spille for B-holdet, hvilket catalaneren heller ikke er tilfreds med. Det vil Real Zaragoza angiveligt forsøge at udnytte når transfervinduet åbner til januar.

Ifølge Zaragoza-avisen Heraldo de Aragón vil den lokale klub Real Zaragoza, der spiller i Segunda, forsøge at hente Puig til januar.

Puig spiller lige nu for Barca B i den tredje bedste spanske række, men han betragtes af de fleste for at være for god til at spille i den række, hvorfor mulighederne for at udvikle sig yderligere efterhånden er begrænset.

Vejen til spilletid på førsteholdet er også lang. Foran ham står Busquets, De Jong, Arthur, Vidal, Rakitic, Sergi Roberto og Aleñá, så det synes umiddelbart mest oplagt med et klubskifte til januar.

For et par uger siden åbnede Puig selv døren for et skifte væk fra Barca og forleden gjorde Patrick Kluivert det samme. Han lagde dog vægt på en lejeaftale, hvilket nok er det mest sandsynlige scenarie, hvis Riqui Puig skifter væk om to måneders tid.

Zaragoza ligger nummer ti i Segunda med to point op til play-off pladserne og fem point op til andenpladsen, der giver direkte oprykning til La Liga.

.:FORSIDE:.