fbpx
Annonce

Avis: Xavi og Laporta holdt møde om transferstrategi

Simon Arun Vrábel - 20.06.22

For nylig mødtes Xavi og Laporta for at diskutere hvilke spillere der er de allervigtigste at købe denne sommer, samt hvad der er økonomisk realistisk. Her kom man angiveligt frem til, at Jules Koundé og Lewandowski er sommerens topprioriteter.

Der er blevet nævnt mange forskellige navne i medierne og angiveligt har Xavi en liste med hele syv spillere, som han gerne vil have til Camp Nou til sommer. For at afstemme forventningerne holdt Laporta og Xavi ifølge avisen AS et møde, hvor de snakkede om Xavis ønsker og forventninger samt hvad der realistisk rent økonomisk.

Helt fra første gang Xavi og Laportas navn blev kædet sammen i offentligheden har de to talt godt om hinanden og det lader til at det gode samarbejde forsætter. Laporta tog sig nemlig tid til at snakke med Xavi om hans forventninger til sommerens indkøb, for der er ingen tvivl om, at truppen har behov for nye kræfter, men at disse kun kan komme efter gennemtænkte økonomiske overvejelser. Efter en samtale i god ånd kom man fiølge AS frem til, at Bayerns Lewandowski og Sevillas Jules Koundé bør stå højest på listen hos den sportslige ledelse og Xavi vil gerne have begge spillere til rådighed inden klubben tager til USA på preseason.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lewandowski-handlen begynder at udvikle sig til noget af en transfersaga, for sydtyskerne har stædigt stået fast på, at de ikke ønsker at skille sig af med deres stærke målmaskine. Piben har dog fået en noget anden lyd i de senere uger med rygterne om Sadio Manés ønske om at skifte til Bayern. Meldingerne går på, at Mané kan fordoble sin lønpakke i sit skifte fra England til Tyskland og alting indikerer derfor, at Lewandowskis skifte til Barca i høj grad vil afhænge af Sanés skifte fra Liverpool. Samtidig forventes det, at catalanerne vil hæve deres seneste bud til omkring 50 millioner euro, hvilket var den oprindelig pris som Bayern satte for polakken.

Koundé er udset som Piqués afløser imens planen er, at Araújo og Andreas Christensen skal kæmpe om den sidste plads i det centrale forsvar. Sevilla har dog ikke tænkt sig at lade deres stærke franskmand rejse til en klubrival uden at se sig godt betalt for det og prisen meldes at ligge omkring 80 millioner euro. Både Xavi og Barca har dog gode relationer til Sevilla og det kan samtidig heller ikke afvises, at man vil forsøge at inkludere en spiller for at forhandle prisen yderligere ned.

Interessant er det, at hverken Bernardo Silva eller Raphinha er på listen, for begge spillere er intents blevet kædet sammen med en fremtid på Camp Nou. Dette kan skyldes, at man kun ønsker Silva som en direkte erstatning til Frenkie de Jong hvis han rejser og Raphinha hvis man ikke formår at fastholde den ubeslutsomme Dembélé.

// Xavi // Joan Laporta
.:FORSIDE:.