fbpx
Annonce

Avis: Sterling har bedt om at skifte til Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 22.11.21

// Raheem Sterling

instabar


Raheem Sterling har tilsyneladende taget en beslutning om sin fodboldmæssige fremtid. Ifølge friske meldinger har den engelske landsholdsspiller besluttet sig for at skifte til den catalanske storklub i januars transfervindue.

Den catalanske avis Sport skriver netop nu, at Sterling har besluttet sig for forlade Manchester City til januar for at skifte til Barca. Sterling vil væk fra den engelske klub for at få mere spilletid, da han har siddet mere på bænken i den seneste tid.

Artiklen fortsætter under billedet
ps5 art


Avisen skriver videre, at Sterling har fortalt Pep Guardiola om sin beslutning om at forlade klubben. Samtidig har han ifølge avisen bedt om lov til at forlade Manchester City i starten af det nye år. Her skulle valget altså være faldet på Barca.

Sterling ser det sportslige projekt i Barca, som det mest attraktive for ham, ligesom han ønsker at prøve sig af uden for de britiske øer. I Barca vil Sterling være en velkommen tilgang, da Xavi meget gerne vil have ham til klubben.

Skal Sterling til den catalanske hovedstad i januar, skal både Barca og Manchester City være kreative med henblik på en aftale. Det ventes ikke, at Barca har midlerne til at købe Sterling fri af kontrakten, så der skal måske en lejeaftale til i første omgang.

.:FORSIDE:.