fbpx
Annonce

Avis: Nico er den nye forstærkning til midtbanen

Rune Stentoft Arlbjørn - 21.08.21

© Getty Images
// Nico González

Nicolás González, søn af Deportivo-legenden Fran, bliver Ronald Koemans nye forstærkning til midtbanen. Det skriver den catalanske avis Sport. Der er ikke penge til at hente en ny spiller, så Koeman må vælge fra La Masia.

Koeman ønskede at hente Wijnaldum til klubben, men han valgte i sidste ende at skifte til Paris Saint-Germain. Siden da har Koeman bedt om at få en ny fysisk stærk midtbanespiller til klubben, men det kommer ikke til at ske på grund af økonomien.

I den forbindelse skriver den catalanske avis Sport, at Nico fra B-holdet bliver Koemans nye forstærkning til midtbanen. Den unge galicier har fået chancen i træningskampene og den har han taget. Det førte til den 19-årige midtbanespillers officielle debut for førsteholdet i søndags mod Real Sociedad.

Avisen siger ikke direkte, at Nico bliver rykket op på førsteholdet, men avisen skriver tydeligt, at Nico er Koemans forstærkning til midtbanen. Det må sandsynligvis betyde, at Nico bliver en del af førsteholdet i denne sæson.

.:FORSIDE:.