fbpx
Annonce

Avis: Luuk de Jong vil blive i Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.01.22

// Luuk de Jong

ps5 art


Den udskældte angriber Luuk de Jong har gjort sig flot bemærket på det seneste med to flotte scoringer mod Mallorca og Granada i ligaen. Han er blevet rygtet væk fra Barca, men angiveligt håber han selv at blive i klubben.

Ifølge den catalanske avis Sport har Luuk de Jong fået et håb om at blive i den catalanske storklub efter sine flotte præstationer i de seneste to ligakampe. Står det til hollænderen selv vil han helst blive i Barca i stedet for at lade sig udleje til en ny klub.

Artiklen fortsætter under annoncen


Avisen skriver videre, at Barca er begyndt at se med nye øjne på Luuk de Jong. De har set, at han kan være brugbar for holdet. Dertil gør problematikkerne med at få hentet Alvaro Morata, og sendt andre uønskede spillere væk, at ledelsen og Xavi er begyndt at se positivt på at holde på Luuk de Jong.

Luuk de Jong blev gjort til grin af mange Barca-fans og resten af fodboldverdenen, da Ronald Koeman hentede ham til klubben på en lejeaftale. Han har lignet en færdig mand i klubben, men utallige skader i angrebet og corona-udbrud har gjort, at han har fået chancen.

Transfervinduet i januar er stadig åbent i lang tid endnu, så meget kan nå at ske. Men det vil ikke være underligt, hvis Luuk de Jong også er Barca-spiller i resten af denne sæson, klubbens situation taget i betragtning.

.:FORSIDE:.