fbpx
Annonce

Avis: Lautaro frustreret over langtrukne forhandlinger

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 19.06.20

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Forhandlingerne om Lautaro Martínez kører fortsat på højblus, dog uden man er kommet synderligt nærmere en afklaring. Inters kompromisløshed i takt med corona-pandemien frustrerer angiveligt Lautaro.

Ifølge det italienske medie Calciomercato er forhandlingerne mellem Barca og Inter om Lautaro Martínez på nippet til at gå i hårdknude. Italienerne vil udelukkende høre tale om en aftale, der sender 85 mio. euro samt Júnior Firpo i deres retning. En betalingsløsning man fra Inters side mener harmonerer med Lautaros frikøbsklausul på 111 mio. euro.

De langtrukne forhandlinger frustrerer Lautaro og spillerens bagland. Den argentinske angrebskomet har gjort det klart for sin klub, at han ønsker at skifte til Barca denne sommer, og han føler, at Inter er for kompromisløse i deres forhandlingsstrategi. Specielt set i lyset af corona-krisen, der bringer samtlige klubber i en situation med mindre økonomisk formåen.

Argentineren vil have forhandlingerne til at falde hurtigst muligt på plads, så de mange rygter kan få en ende. Barca står på den anden side fast ved deres beslutning om udelukkende at ville betale et rimeligt beløb for angriberen. Man ved samtidig, at Lautaro vil gøre sit, for at skiftet bliver en realitet.

.:FORSIDE:.