fbpx
Annonce

Avis: Laporta tvinger Koeman til at spille 4-3-3

FCBARCELONA.DK - 03.06.21

// Joan Laporta // Ronald Koeman


Alt tyder på at Koeman fortsætter som træner i næste sæson. Ifølge radiostationen Cadena SER har præsident Joan Laporta stillet som betingelse, at holdet spiller ud fra den velkendte 4-3-3 formation, der er klubbens DNA.

Præsident Laporta har haft brug for betænkningstid og en dialog med Ronald Koeman om, hvad der forventes at truppen og dens træner. Nu ser det ud til at overvejelserne munder ud i, at Koeman som minimium får en sæson mere.

Ifølge Cadena SER har Laporta stillet væsentlige betingelser for Koeman, hvis han vil fortsætte som træner. En af disse betingelser skulle være, at holdet skal tilbage til den velkendte 4-3-3 formation, der i årtier har været klubbens kendetegn.

Det forgangne sæson har Koeman prøvet lidt forskellige formationer på grund af problemer med spillet. Sæsonen sluttede med en 3-5-2 opstilling og tidligere har holdet spillet noget der mere kunne ligne 4-4-2. Den slags eksperimenter ønsker Laporta angiveligt ikke at se længere.

Derfor har det været en betingelse overfor Koeman, at hans hold skal spille 4-3-3. Modsat har Laporta lovet at sammensætte en trup, der passer til denne opstilling. Barca-præsidenten ønsker at holdet igen skal spille offentivt og underholdende fodbold som tilhængerne kan være stolte af.

Koeman har ifølge Cadena SER accepteret den opgave som Laporta kræver løst og dermed vender holdet tilbage til den spillestil som høstede så store triumfer under Pep Guardiola og Luis Enrique.

.:FORSIDE:.