Avis: Junior Firpo vil gerne skifte til AC Milan

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.06.21

© Getty Images

På det seneste er Junior Firpo blevet sat i forbindelse med et skifte til den italienske storklub AC Milan. Det skifte er den spansk-dominikanske venstre back angiveligt klar til at tage, hvis man skal tro de seneste meldinger.

Det er den catalanske avis Sport som skriver, at Junior Firpo er indstillet på at skifte til Milan denne sommer. Junior har ikke fået meget spilletid i det catalanske i de seneste to sæsoner siden skiftet fra Real Betis. Derfor vil han videre i karrieren.

AC Milan nævnes som den mest seriøse bejler til Junior i øjeblikket, men der er også andre klubber, som er ude efter Barca-spilleren, specielt fra Italien. Der er også interesse fra flere Premier League-klubber for Junior Firpo.

Idéen i Barca er at sælge 24-årige Firpo, så den sportslige ledelse kan få flere midler til rådighed til at forstærke truppen med flere nye spillere, men det lader ikke til, at Milan er klar til at købe Junior med det samme.

Angiveligt kræver Barca 16 mio. euro for venstre backen, men AC Milan er tilsyneladende mere interesseret i at leje Junior med en købsoption. Denne løsning er Barca ikke glad for, at da de har brug for penge her og nu til andre forstærkninger.

.:FORSIDE:.