fbpx
Annonce

Avis: Inter vil også have Semedo eller Emerson

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.05.20

© Getty Images
// Semedo // Emerson // Lautaro Martínez

Inter skulle efter sigende være klar til at inkludere Arturo Vidal i en byttehandel med Lautaro Martínez, men det er ikke den eneste Barca-spiller, som italienerne vil have med i handlen. Nu er der meldinger om Semedo og Emerson.

Den norditalienske klub har efterhånden accepteret, at de ikke får 111 mio. euro for Lautaro Martínez. Derfor er Inter nu angiveligt begyndt at kigge på, hvilke spillere de kan få i bytte for argentineren. Mandag kom det frem, at de har sagt ok for Vidal, men han er ikke den eneste de vil have.

Ifølge den italienske avis Gazzetta dello Sport, så mangler Inter en højre back til deres nye projekt. Her er Milano-klubben interesseret i at få enten Semedo eller Emerson. En af dem kan således komme med i en byttehandel med Lautaro.

Semedo bliver den sværeste spiller at få fat i for Inter, da portugiseren har en høj løn, mens han også har et attraktivt tilbud fra Manchester City. Hvis det skal blive Emerson, så skal Barca først betale seks mio. euro til Real Betis for at afbryde lejeaftalen.

Det kan godt være, at Inter må skyde en hvid pil efter 111 mio. euro for Martínez i rene penge, men de vil stadig have hvad der svarer til så mange penge i en byttehandel. Vidal vurderes at være mellem 15-20 mio. euro værd, mens Semedo har en værdi på omkring 40 mio. euro og Emersons værdi er på 20 mio. euro. Det giver ikke 111 mio. euro i alt. Derfor skal Barca sende flere spillere med i en byttehandel eller sende den resterende værdi i penge for, at en handel kan lykkes.

.:FORSIDE:.