fbpx
Annonce

Avis: Beckham vil have Suárez til Inter Miami

Magnus Wind - 30.07.20

© Getty Images
// Suárez

David Beckham, som er en af ejerne af det nye MLS-hold Inter Miami, vil angiveligt have Luis Suárez til den amerikanske klub. Angriberen har blot et år tilbage af sin kontrakt med Barca.  

I denne sæson har et nyt hold set lyset i den amerikanske liga MLS, da Inter Miami er blevet tilknyttet ligaen, der ejes af klubejerne. En af ejerne af det nye hold fra Florida, er den tidligere engelske fodboldlegende David Beckham. Nu skriver avisen The Sun, at englænderen vil hente Luis Suárez til sit nye hold. 

Avisen melder, at klubben skulle have tilbudt Suárez en fire-årig kontrakt. Angriberen skal eftersigende være Inter Miamis stjernespiller og ansigt udadtil, ligesom man har set med Zlatan Ibrahimović og LA Galaxy. 33-årige Suárez har tidligere udtalt følgende omkring et skifte til USA. 'Det er en god mulighed og en attraktiv liga'. Desuden ville uruguayeren have en stor tiltrækningskraft for de sydamerikanske fans og seere. 

Angriberens nuværende kontrakt med Barca udløber i 2021 og med tanke på sin høje alder, er det ikke sikkert, at den catalanske klub ønsker at forlænge aftalen. Kontrakten forlænges dog automatisk til 2022, hvis Suárez spiller et bestemt antal kampe næste sæson.


 

.:FORSIDE:.