fbpx
Annonce

Avis: Barca udskyder køb af Rúben Neves et år

Peter Vyff - 02.07.22

// Ruben Neves

Rúben Neves er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Camp Nou. Catalanerne har dog eftersigende valgt at udsætte købet af midtbanespilleren til næste sommer, da økonomien ikke tillader det på nuværends tidspunkt.

Barca har arbejdet hårdt på at afsøge transfermarkedet efter potentielle forstærkninger. Portugisiske Rúben Neves blev tidligt på året meldt på vej til Camp Nou som en fremtidig erstatning for Sergio Busquets. Catalaneren fylder snart 34 år, og det forventes at han skifter til den amerikanske MLS efter næste sæson.

Artiklen fortsætter under annoncen


Rúben Neves er et varmt navn på transfermarkedet, og ifølge avisen Sport holder Manchester United og Arsenal også øje med landsholdsspilleren. United er dog angiveligt ude af kampen, da de i øjeblikket arbejder hårdt på at lukke handlen med hollandske Frenkie de Jong.

Det lader nu også til at Barca har valgt at trække sig fra kampen om Rúben Neves, da Wolverhampton forlanger en alt for høj pris for midtbanespilleren. Wolves har ifølge Sport fastsat en pris på hele 60 millioner euro, hvilket ikke er muligt at betale i øjeblikket på Camp Nou.

Catalanerne har derfor valgt at udskyde købet af Rúben Neves til næste år, hvor landsholdsspilleren træder ind i sit sidste kontraktår med Wolverhampton. Det skulle angiveligt betyde at landsholdsspilleren kan hentes for 30-40 millioner euro, samt har Xavi nok med valgmuligheder på den centrale midtbane i øjeblikket.

Hvis en transfer skulle blive aktuel, så afhænger det i høj grad af Frenkie de Jongs fremtid på Camp Nou. Hvis hollænderen skulle vælge at blive, så har ledelsen ikke nok fleksibilitet i økonomien til at hente Rúben Neves, samt skulle købene af Robert Lewandowski og Jules Koundé også være langt højere prioriteret.

.:FORSIDE:.